Vorup FB Motion

Get Adobe Flash player

Bydelsmesterskab i bordtennis 2018

Mandag den 12. November 2018 afholdtes det halvårlige Uofficielle Bydelsmesterskab  mellem Vorup FB Motion og RgF seniorer.

Denne gang dannede RgF og Dronningborg Hallen rammerne for stævnet.
 
Efter en velkomstdrink og kort introduktion  blev det tid til at foretage lodtrækning og - takket være undertegnede - blev det en oplevelse, som kaldte på smilebåndet !
Så blev det tid til at gå til bordet.

Lige som sidste gang i Vorup blev stævnet afviklet som doubble match mellem de 2 foreninger - men det er aftalt, at næste stævne sker med blandede hold.
RgF mødte op med 3 på spindesiden - og det kunne være sjovt, såfremt Vorup FB Motion næste gang også møder op med kvindeligt islæt !.
Denne gang spillede vi til 11 i hvert sæt - og bedst af 3 sæt.
Holdene blev inddelt i 2 puljer med 6 hold i hver - og de 2 puljevindere mødtes så i finalen.
Efter en række tætte og intense kampe løb  Per Steenberg og Bent Otto Henriksen fra RgF med sejren.
 
Det samlede resultat indebar, at Vorup FB Motion sluttede på 2. pladsen - medens RgF desværre sluttede næstsidst.

Og så var det tid til frokost og præmieuddeling.
Frokosten udgør det sociale højdepunkt på dagen og snakken gik lystigt over bordet.

Afslutningsvist takkede John Olsen fra Vorup FB Motion og Arne Præstgaard fra RgF seniorer de fremmødte deltagere for deres aktiviteter på - og udenfor banen, hvorefter alle gik hver til sit.

KLIK HER for at se stemningsbilleder fra arrangementet.

Arne Præstgaard