Vorup FB Motion

Get Adobe Flash player

CORONA-Virus - Opdatering 14

Til medlemmerne i Vorup FB Motion

Ingen indendørs aktiviteter mere i år

Så har vi fået udmeldingen, som vi vel alle havde frygtet - de nuværende restriktioner fortsætter - foreløbigt frem til den 13. december.

Det betyder, at der fortsat ikke vil være indendørs aktiviteter hos os - frem til den 13. december. 

Det er så samtidig det tidspunkt, hvor vi normalt lukker ned for at gå på "juleferie".

Så vi har kun at håbe på, at tingene bliver mere normale, så vi kan starte op igen efter nytår.

Når vi ved noget mere om, hvordan vi kan starte efter nytår, så vil vi naturligvis orientere jer.

Så nu er der endnu mere grund til, at gøre brug af det link til gymnastik øvelser, som vi har sendt ud til jer tidligere.

Julefrokosten

Det er jo unødvendigt at nævne det, men der bliver jo ikke nogen julefrokost i år på grund af de mange restriktioner.

Også på det felt ser vi frem til normale tilstande, så det igen bliver muligt for os at arrangere en frokost for jer.

Har I spørgsmål eller kommentarer er I altid velkommen til at kontakte mig på sms/tlf. 20841525 eller mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..

Til slut vil jeg på Bestyrelsen og Aktivitetsudvalgets vegne ønske jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Pas godt på jer selv og hinanden - vi ses efter nytår.

Venlig hilsen

Vorup FB Motion

Arne Timm, formand