CORONA-Virus - Opdatering 16

Nyhed fra den 13. marts 2021

Kære medlemmer i Vorup FB Motion

I forrige uge kom der igen nyt fra Mette F. og Co om coronasituationen.

Der blev lempet lidt på nogle af restriktionerne og andre blev fastholdt.

De vigtigste restriktioner, der lige nu påvirker vores aktiviteter er:

1. der er et generelt forsamlingsforbud på 5 personer og afstandskrav på 2 meter

2. indendørs idrætsaktiviteter er fortsat lukket indtil den 5. april

3. for udendørs idrætsaktiviteter hæves forsamlingsforbuddet til 25 personer indtil den 5 april

4. hallen er lukket, så toiletterne kan ikke benyttes og vi kan heller ikke lave kaffe indtil den 5. april

Indendørs aktiviteter

Alle indendørs aktiviteter er derfor fortsat aflyst, da hallen er lukket - foreløbigt til den 5. april.

Udendørs aktiviteter

Alle vores udendørs aktiviteter starter som normalt i første uge i april (ugen efter påske).

Krolfbanen og petanquebanerne klargøres så de er klar til brug senest den 1. april.

Den officielle opstart af de udendørs aktiviteter er derfor:

gåture/stavgang tirsdag den 6. april

cykling tirsdag den 6. april

krolf onsdag den 7. april

petanque torsdag den 8. april

Men vejret jo rigtig fint, så det er da bare at komme ud i den dejlige natur og få noget frisk luft - enten på en frisk gåtur eller en cykeltur.

Og I behøver jo ikke at vente til ugen efter påske, men jeg er også bekendt med, at flere af jer allerede er i gang.

Når vi ikke kan komme i motionscenteret eller til gymnastik, så er der jo endnu større grund til, at vi kommer ud og gå eller cykle eller lave anden form for udendørs motion.

Når vi ikke kan komme indendørs, så er der måske nogle af jer, der kunne tænke jer at prøve krolf eller petanque, som et alternativ. Så skal I bare møde op og se om det evt. er noget for jer.

Kaffe/Socialt samvær

Der er fortsat ingen fælles kaffe fra foreningen, da hallen er lukket.

Men HUSK de specielle krav og også de generelle:

1. maksimum 25 personer i en gruppe

2. hold god afstand

3. god håndhygiejne

4. host eller nys i ærmet

5. bliv hjemme, hvis der er symptomer på feber m.v.

Vi glæder os til at se jer, og vi glæder os virkelig også til, at vi snart kan få en "normal" hverdag.

Har I kommentarer eller spørgsmål, så er I meget velkommen til at kontakte Arne Timm på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 20841525.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Venlig hilsen

Vorup FB Motion

Arne Timm, forman

©Copyright Vorup FB Motion - Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.